LANDEFAKTA LETLAND

INDENRIGSPOLITISK SITUATION
Statsoverhovedet er en præsident valgt af parlamentet. Valg af præsident finder sted hvert fjerde år. Den nuværende præsident, Valdis Zatlers, afløste Vaira Vike-Freiberga den 8. juli 2007. Parlamentet (Saeima) består af 100 medlemmer, som vælges ved direkte valg hvert fjerde år.

Seneste parlamentsvalg blev afholdt den 7. oktober 2006. Letlands tredje regering siden sidste valg blev godkendt af parlamentet 12. marts 2009. Regeringen ledes af premierminister Valdis Dombrovskis fra partiet New Era. Foruden dette parti består regeringskoalitionen af fire andre centrum-højre partier: Civic Union, People’s Party, the Green and Farmers’ Union og Fartherland and Freedom. Regeringen er Letlands 15. siden 1991. Næste parlamentsvalg forventes afholdt oktober 2010.

ØKONOMISK SITUATION
Den lettiske økonomi er præget af dyb krise. Efter tre år med tocifrede vækstrater vendte billedet i 2008. I fjerde kvartal af 2008 faldt BNP med 10,4% sammenlignet med samme periode året før. Samlet set er BNP faldet med 4,6% i 2008, og der forventes BNP-fald på op til 12-13% i 2009. Underskuddet på betalingsbalancen blev i tredje kvartal af 2008 opgjort til 12,6% af BNP. Pr. 1. oktober 2008 udgjorde udlandsgælden 135% af BNP. Arbejdsløsheden udgjorde ca. 11,1% medio april 2009, men med store regionale forskelle. Det estimeres, at tallet vil stige til knap 13% i løbet af 2009. Den lettiske valuta er bundet til Euroen, og Letland er optaget i EU’s valutamekanisme ERM II.

Den tidligere høje vækst blev primært drevet af indenlandsk forbrug baseret på belåning af hurtigt voksende friværdier i fast ejendom samt høje lønstigninger, der ikke blev modsvaret af tilsvarende stigninger i produktiviteten.

Grundet de massive økonomiske problemer har Letland indgået en aftale med IMF, EU-kommissionen m.fl. om lånegarantier på 7,5 mia. €. Regeringen må som led i aftalen kraftigt begrænse det offentlige underskud. Der foretages kraftige nedskæringer i centraladministrationen, måske op til 40%, og de offentlige lønninger er generelt beskåret med 15-20%. Indkomstskatten er sænket en anelse, men til gengæld er moms og specialafgifter hævet markant. Der er endnu kun taget få initiativer til støtte for erhvervslivet, herunder eksportsektorerne.

Omkring 75% af Letlands udenrigshandel er i dag rettet mod EU-landene. Træ og træprodukter udgør en væsentlig del af vareeksporten, mens maskineri og elektronisk udstyr udgør en betydelig del af vareimporten. Danmark eksporterede i 2008 for 1,897 mia. kr. til Letland, mens importen fra Letland udgjorde 2,593 mia. kr. Danmark var den tredjestørste udenlandske investor i 2008 efter Estland og Sverige.

UDENRIGSPOLITISK SITUATION
Letland prioriterer det transatlantiske samarbejde, herunder medlemskabet af NATO og det bilaterale forhold til USA, meget højt. EU og europæisk integration står ligeledes højt på dagsordenen. Den lettiske præsident og regering underskrev Lissabon-traktaten den 13. december 2007. Letland blev optaget i Schengen-samarbejdet i december 2007

Forholdet til Rusland spiller en meget stor rolle i Letlands udenrigspolitik. Frem til Georgien-konflikten i august 2008 var forholdet inde i en proces af pragmatisk stabilisering og samarbejde, men konflikten styrkede den etnisk lettiske befolkningsdels historisk betingede frygt for Rusland og førte til skarp kritik af Rusland fra regeringens side. Letland støtter dog EU’s linje i konflikten og lægger stor vægt på, at EU- og NATO-landene står fast og samlet over for Rusland. Rusland har ved flere lejligheder kritiseret Letlands behandling af det store russiske mindretal i landet. Der er dog gjort væsentlige fremskridt i det bilaterale forhold ved undertegnelsen af en fælles grænseaftale, og der arbejdes på indgåelse af flere aftaler om bl.a. dobbeltbeskatning og investeringsbeskyttelse.

På regionalt niveau ønsker Letland at bidrage aktivt til EU’s naboskabspolitik, herunder det Østlige Partnerskab – blandt andet ved at dele ud af Letlands egne erfaringer siden uafhængigheden med hensyn til reformer og integration i EU og NATO. Letland prioriterer Østersøsamarbejdet og det nordisk-baltiske samarbejde højt. Letland har siden 1991 været medlem af OSCE. I september 2004 ansøgte Letland om medlemskab af OECD.

Danmark var første land til at genoptage diplomatiske forbindelser med Letland efter selvstændigheden i 1991 og var i de følgende år en væsentlig bidragyder til Letlands omstilling til og integration i NATO og EU. Danmark og Letland har udviklet et tæt bilateralt samarbejde, og de to lande har særdeles gode økonomiske relationer. Danmark har siden 1991 og frem til 2004 ydet støtte til Letland for næsten 1,3 mia. kr. til bl.a. forberedelse af EU-medlemskab, miljømæssige forbedringer og sociale projekter.

Den danske ambassade i Riga:
Ambassadens hjemmeside: www.ambriga.um.dk
Ambassadens mailadresse: rixamb@um.dk

Andre nyttige links:
Danish Camber of Commerce in Latvia
Det Danske Kulturinstitut i Riga
Letlands præsident
Letlands regering
parlament (Saeima)